Sådan kan jeg som privat socialrådgiver hjælpe dig
Jeg sørger for at sætte mig grundigt ind i din sag. Det betyder blandt andet, at jeg selv indhenter alle de nødvendige oplysninger med dit samtykke, og at jeg giver dig en plan for, hvordan jeg vurderer, du bliver bedst stillet.
Derudover sørger jeg for at drøfte de forskellige muligheder med dig. Jeg forklarer, hvordan lovgivningen ser ud på det konkrete område, og jeg støtter dig i din beslutning om, hvad der er vigtigt for dig.
Du kan altid ringe til mig for at få vendt nogle tanker og stille spørgsmål. Det gælder også, når du er frustreret og bange. Med en privat socialrådgiver som mig ved din side skal du ikke gå alene rundt med dine tanker og spørgsmål.
Bliver du dårligt behandlet, eller modtager du ulovlige afgørelser, laver jeg en professionel klage for dig. Jeg sørger for, at dine argumenter bliver hørt og så er du ikke alene med det...
Helt konkret kan jeg:
- Klare opgaver for dig og tage kontakt, så du kan fokusere på at få overskud til dig selv og det, der er vigtigt for dig
- Tage med dig til svære samtaler
- Kontakte dig løbende, så du hele tiden har min støtte ved din side
Prisen på privat socialrådgivning
Det koster 200 kr. pr. påbegyndt kvarter for privat socialrådgivning, inklusiv moms.
Kørsel i forbindelse med mit arbejde, afregnes efter Statens Takster (2024: 2,23 kr. pr. km)
Efter 1-2 samtaler vil jeg kunne give dig realistiske og konkrete handlemuligheder, ligesom jeg under hele forløbet vil kunne støtte og rådgive dig.